Fire dage på Folkemødet gav faglige input og masser af inspiration
Det var en kæmpe oplevelse både fagligt og personligt for Lis Nielsen og Hanne Kjeldsen at deltage på Folkemødet på Bornholm i sommers. De to medlemmer deltog efter at have vundet Kreds Midt- og Vestjyllands lodtrækning om fire dages deltagelse på mødet.
Hverken socialpædagog Lis Nielsen eller familieplejer Hanne Kjeldsen er i tvivl. Fik de chancen, tog de hellere end gerne endnu en tur til Bornholm for at tilbringe fire dage på Folkemødet. I foråret 2022 var de to medlemmer så heldige at vinde en lodtrækning i Kreds Midt- og Vestjylland om et betalt ophold på Klippeøen med deltagelse på Folkemødet.
”Jeg deltager meget gerne i Folkemødet en anden gang. Det kunne godt have varet mange flere dage. Jeg elsker nye input og ny faglig viden,” siger Hanne Kjeldsen.
Hendes folkemødemakker er enig:
”Jeg ville helt vildt gerne afsted igen. Det var virkelig spændende. Man fik en rigtig god
fornemmelse for, hvilken vej udviklingen går på samfundsniveau og på tendenser inden for eget fag,” siger Lis Nielsen.
Unge anbragte gjorde indtryk
På forhånd havde de to medlemmer, der fulgtes til Folkemødet med to kredsbestyrelsesmedlemmer, booket sig ind på de arrangementer, de fandt spændende og vedkommende for deres fag og job. Og undervejs blev de begge bekræftet i, hvor altafgørende den faglighed, de bærer med sig, er for deres daglige virke på jobbet.
”Jeg arbejder på en døgninstitution for anbragte unge, så jeg gik meget efter noget inden for anbringelsesområdet. Jeg var blandt andet til et oplæg hos Børns Vilkår, der handlede om børns taleret. De berørte det dilemma, det er, at anbragte børn skal have lov at afvise samvær med de forældre, de er fjernet fra, i tilfælde, hvor forældrenes ressourcer er så små, at samværet faktisk kan skade børnene – samtidig med, at man skal tilgodese forældrenes ret til at bevare forældrerollen. Det var meget spændende og gav stof til eftertanke,” siger Lis Nielsen.
Familieplejer Hanne Kjeldsen fremhæver et oplæg, hun overværede, hvor tre unge mennesker, der tidligere havde været anbragt, fortalte om deres tilværelse som børn i systemet.
”De unge fortalte hjerteskærende om deres opvækst på godt og ondt. Det gjorde stort indtryk at høre, hvordan de havde overskud til at tænke positivt om deres forældre på trods af de enorme svigt, de havde været udsat for. Jeg tænker af og til tilbage på det, de fortalte, og jeg kan mærke, at deres ord også påvirker min empati for de biologiske forældre. De unge gav os også et indblik i, hvilken hjælp de ofte har behov for fra systemet, efter de er fyldt 18 – måske livsvarig terapi blandt andet,” fortæller hun.
Lis Nielsen blev ved samme oplæg bekræftet i, hvor afgørende det er, at man som fagperson er klar over, at der skal handles i god tid, inden en ung anbragt fylder 18 år.
”Lige pludselig havde de her unge oplevet at stå helt alene, fordi de ikke havde et netværk. De anede ikke, hvor de skulle bede om hjælp og kendte ikke til, hvordan man gør i forhold til kommunen. Det blev meget tydeligt under oplægget, hvor vigtigt det er med et efterværn, og hvor afgørende det er, at man går i gang med at planlægge det i god tid. For ellers falder de unge igennem systemet. Der var blandt andet en pige, der fortalte om, at hun havde levet på gaden i en periode, fordi hun for alt i verden ikke ville ind i institutionsverdenen igen,” fortæller Lis Nielsen.
Pause for pausens skyld
Arbejdsmiljø var også på dagsordenen på Bornholm. Lis Nielsen fortæller, at hun blandt andet overværede en paneldebat, hvor Svend Brinkmann (psykologiprofessor), Malene Friis (erhvervspsykolog) og Lene Tanggaard (professor i pædagogisk psykologi) deltog. Meget af det, der blev sagt undervejs, har efterfølgende sat tanker i gang hos hende.
”Noget af det, jeg tog med mig hjem fra det oplæg, handler om pauser. Jeg arbejder med unge mennesker, der kan være grænsesøgende og gå helt tæt på dig som følge af, at der er ting, de ikke har fået med hjemmefra. Det kan ofte være personligt udfordrende, hvilket betyder, at man faktisk har rigtig meget brug for sine pauser. Men det er bare ikke altid, man får holdt en rigtig pause. Måske tager man lige computeren med til frokost, for så kan man sidde og være effektiv imens og få udfyldt noget af al den dokumentation, der er krav om i dag. Men sådan bør det jo ikke være, for så har hjernen ikke ro. Brinkmann pegede også på, at det skal være mere acceptabelt at holde pause alene for pausens skyld. Den skal ikke forsvares med, at så er man for eksempel mere effektiv bagefter, eller at man trænger til hvile,” siger hun.
Apropos pauser så havde både Lis Nielsen og Hanne Kjeldsen oplevelsen af, at der på de fire dage også var tid til at være spontan - netop fordi, der var indlagt små pauser i deres program. På den måde kom de til at overvære debatter og oplæg, som de ikke på forhånd havde planlagt.
”For mig var det en positiv oplevelse at deltage i blandt andet Sara og Monopolet. Jeg fik også et kig ind i mange af de politiske telte, hvor der var debatter om ting, jeg normalt ikke ville have tilmeldt mig,” siger Hanne Kjeldsen.
”Jeg faldt over et arrangement fra Kvinfo, der handlede om de her metoo-sager. Det var faktisk spændende at overvære. For hvordan får man sådan noget ud af for eksempel folketinget, hvor der har været en del sager? Det er jo noget med, at man skal helt tilbage og tale om opdragelse og forældreroller,” siger Lis Nielsen.
Valgflæsk og hygge i baghaven
Generelt gik Lis Nielsen og Hanne Kjeldsen udenom de største politiske debatter. Dem gik der hurtigt for meget valgflæsk i, oplevede de. De overværede dog en debat, hvor de hørte statsminister Mette Frederiksen (S) tale om rekrutteringsproblemer inden for visse fag. Det var meget relaterbart for de to medlemmer.
”Man kunne jo høre i mange debatter, hvordan tingene rykker, når der er folk med høj faglighed ansat, og hvis rammerne er til stede, og bevillingerne gives. Nogle gange handler det også om at tale et fag op, hvis det skal lykkes at få de unge til at vælge det til. Man kan stadig møde den der: ’Nå, er du bare pædagog?’ – der skønnes ikke altid på det arbejde, vi gør. Men vi er stolte socialpædagoger. Desværre må vi bruge mange vikarer, og tiden til at klæde dem på rækker ikke altid, så vi kan nå at være rollemodeller i forhold til den robusthed, der er nødvendig, når man står i en travl hverdag. siger Lis Nielsen.
De to Kreds Midt- og Vestjylland-medlemmer havde hjemmefra haft planer om, at de skulle ud og høre lidt musik om aftenen, når dagsprogrammet var overstået. De deltog i et hyggeligt haveselskab en aften hos formanden for Kreds Bornholm, men ud over det, blev det ikke til megen festivitas.
”Vi var simpelthen så trætte af alle de mange indtryk, vi fik, når vi nåede aften. Så vi ville faktisk hellere hjem på hotellet og sidde med et glas vin og fordøje dagens oplevelser, inden vi gik i seng, så vi kunne blive klar til næste dags program. For mit eget vedkommende kan jeg også sige, at jeg var glad for, at jeg havde en uges ferie bagefter. For jeg var faktisk træt og fyldt op af masser af gode input,” siger Lis Nielsen.
Hanne Kjeldsen kom hjem med en stor mængde inspiration, men også høj på energi.
”Jeg er aleneplejemor, og min plejesøn havde for første gang været alene hjemme, med backups, og han havde klaret det flot. Jeg har ikke så meget social interaktion i min hverdag, hvor jeg er alene på job hele døgnet, så det var dejligt for mig at blive fyldt op på den måde,” siger hun.
