Artboard 1icon_burger icon_checkmark icon_checkmark_red icon_cross icon_down icon_download icon_edit icon_exclamationbox icon_eye icon_facebook icon_heart icon_home icon_house icon_lock icon_magnify icon_papers icon_prize icon_quote icon_site-switchericon_star icon_studerende icon_trio icon_twitter icon_up
Menu

Styrkede relationer og ny arbejdsglæde

For hjemmevejleder Majken Almskou har den ændrede dagligdag under corona-krisen overvejende budt på positive oplevelser

Af Carl Ancher Pedersen, journalist
Fotos: Nanna Bækdahl

Socialpædagog Majken Almskou og hendes 27 kolleger hos Hjemmevejlederkontoret i Ringkøbing yder bostøtte til 120 voksne udeboende borgere med udviklingshæmning. Da corona-pandemien lukkede Danmark ned, frygtede hun som mange andre for konsekvenserne.

– Jeg tænkte: Det her bliver hårdt, men det blev slet ikke så sygdoms- og corona-fokuseret, som jeg havde frygtet, siger hun.

I stedet oplever hun, at de påtvungne omorganiseringer og ændringer i arbejdsgange, også har haft mange positive sider.

Der har ellers været mange forandringer at skulle forholde sig til for både borgere og personale. For at begrænse smitterisikoen er både morgencafé og samværscafé med aftenåbent, som Hjemmevejlederkontoret driver, lukket. Det samme gælder de forskellige beskæftigelsestilbud. De fleste borgere er blevet boende i eget hjem, mens 12 midlertidigt er flyttet hjem til deres pårørende.

Personalet er blevet delt op, så halvdelen, heraf nogle i risikogruppen, er hjemsendt og arbejder hjemmefra. De ringer rundt til de borgere, som man har vurderet for en tid vil kunne klare sig på den måde. Den anden halvdel af personalet kører fortsat ud til borgerne. Majken Almskou har så at sige et ben i hver lejr, idet hun kører ud to dage om ugen og arbejder hjemmefra to dage.

Det fungerer overraskende godt
– Jeg må sige, at opdelingen har fungeret rigtig godt. Den betyder, at vi er færre ansatte omkring den enkelte borger. Vi ser de samme borgere på daglig basis og har mere tid til den enkelte, siger hun.

Omorganiseringen har også betydet, at hver enkelt medarbejder må tage sig af flere ting end tidligere, men Majken Almskou oplever det ikke som noget problem, snarere tværtimod.

– Før var arbejdet delt skarpere op mellem de forskellige faggrupper. Når jeg kom ud til en borger, tog jeg mig af ”det pædagogiske”, hvorefter en sosu-hjælper kom og gjorde rent eller ydede personlig pleje. Sådan kan det ikke fungere nu. I stedet for, at en anden kommer og klarer rengøring m.m. – det man kalder overtagende ydelser – er en af mine opgaver nu at inddrage borgerne og lære dem at gøre rent. Da caféerne er lukket, har vi også skullet lære dem at bruge mikroovne i deres hjem, så de selv kan varme deres mad. Nye opgaver er kommet til, og vi tager os nu i højere grad end før af borgernes hele liv, siger hun.

 

Fagligheden er kommet bedre i spil
Arbejdspladsen er i forvejen kendetegnet ved en god relation mellem personale og borgere. Ikke mindst fordi både personale og borgere udgør en meget stabil gruppe uden de store udskiftninger. Ligeledes kan man ifølge Majken Almskou bryste sig af et godt samarbejde, et fantastisk psykisk arbejdsmiljø og dermed også lavt sygefravær blandt personalet.

– Men det er blevet yderligere styrket her i corona-perioden. I kraft af mere tid har vi fået endnu stærkere relationer til borgerne og virkelig oplevet, hvor vigtige vi er for dem i deres liv. Vi har oplevet en helt ny arbejdsglæde, og vores faglighed er kommet bedre i spil, siger hun.

En ting, der også har overrasket positivt, er borgernes adfærd under corona-krisen.

– Når caféer og beskæftigelsestilbud er lukket, bliver dagene lange. Her er det f.eks. vigtigt, at fjernsynet dur! – Jeg havde frygtet, at nogle af borgerne ville begynde at bevæge sig rundt i byen med fare for at blive smittet, men det er ikke sket. Alt i alt er det gået forbavsende godt.

Noget at samle op på
Alt er dog ikke rosenrødt. Majken Almskou og hendes kolleger er ikke blinde for, at de nødvendige corona-forholdsregler også har sine bagsider.

– Det kan ikke undgås, at borgerne bliver mere ensomme og isolerede. De mister noget, og nogle funktioner går tabt, så der bliver en del at samle op på, fastslår hun.

Hun og kollegerne forsøger lige nu at skabe lidt mere variation i borgernes dagligdag ved at arrangere nogle gåture og har desuden særligt fokus på de borgere, som i corona-perioden er flyttet hjem til deres pårørende.

– Vi har nogle supergode pårørende, som har bakket op hele vejen igennem, men vi kan godt mærke, at det er begyndt at slide på dem. I en god dialog med de pårørende er vi derfor så småt begyndt at hente nogle af de berørte borgere ”hjem” igen, fortæller hun.

Dokumentation er vigtig
Majken Almskou har tidligere ment, at relationsarbejdet med borgerne var vigtigere end den dokumentation, der er en uundgåelig del af jobbet. De seneste par måneder har hun fået et mere nuanceret syn på den sag:

– Før, da vi ofte mødtes i døren og kunne udveksle oplevelser og erfaringer, kneb det af og til med den skriftlige dokumentation. Men nu, hvor vi ikke ser hinanden fysisk, prioriterer vi det højere og dokumenterer rigtig meget. Det er vigtigt for at skabe kontinuitet, sammenhæng og struktur i arbejdet.  

– Men det er især vigtigt med tanke på fremtiden. Vi skal kunne dokumentere vores faglighed og dermed begrunde, hvorfor vi skal være her. Og vi skal kunne dokumentere, at når vi har mere tid til borgerne, så vokser og udvikler de sig. Måske kan det overbevise politikerne om, at det kan betale sig på den lange bane, når vi på den måde kan gøre borgerne mere selvhjulpne. Hvis vi ikke har dokumentationen i orden, risikerer vi, at de positive erfaringer fra corona-perioden bliver glemt, og tingene bare falder tilbage i den gamle gænge, siger hun.

Majken Almskou: – Vores relationer til borgerne er blevet yderligere styrket her i corona-perioden, hvor vi har haft mere tid til den enkelte. Vi har oplevet en helt ny arbejdsglæde, og vores faglighed er kommet bedre i spil.

Nye erfaringer
For Majken Almskou har corona-perioden været lidt af en øjenåbner. Meget har været nyt og anderledes, men der er også blevet kastet ekstra lys over, hvad en velfungerende arbejdsplads betyder i en krisesituation.

– Som personale er vi vant til at mødes hver uge, men nu foregår det meget via telefon, sms og mail. Det samme gælder i forhold til vores daglige leder, som vi normalt har et nært forhold til, men som p.t. er hjemsendt og arbejder hjemmefra. Det er ikke så let at skulle fjernstyre en personalegruppe frem for at være til stede. Men heldigvis oplever vi stor tillid til os som den meget selvkørende personalegruppe, vi er, så det fungerer, siger hun.

En af de nye ting, corona-perioden har kastet af sig, er et eksperiment med virtuelle møder for personalet, så man alligevel kan mødes, selv om man sidder hver for sig.

– Det er da spændende at prøve, men også meget anderledes og lidt svært. For her dur det ikke at snakke i munden på hinanden – og vi er meget snakkende, slutter Majken Almskou med smil i stemmen.

Dokumentation er vigtig – blandt andet for at påvise, at når vi har mere tid til borgerne, så vokser og udvikler de sig, siger Majken Almskou.